For en stor del af foregående århundrede er de forskellige fænomener, som relaterer sig til menneskelig bevidsthed, blevet ignoreret af mange dele af det videnskabelige selskab som uegnet til empirisk undersøgelse og upassende til videnskabeligt studie. I den sidste tid er dette billede blevet ændret på grund af mange forskellige kulturelle faktorer. Seriøse mennesker med vidt forskellig baggrund og professionelle discipliner fra neurologi til etnologi, fra psykologi til molekylær biologi, og fra elektrofysiologi til matematisk fysisk stiller nu sådanne spørgsmål som:

• Hvad er bevidsthed?
• Hvad er sikre og potentielt frugtbare metoder til at studere bevidsthed?
• Hvorledes kan fremkomsten af nye værktøjer i neurologi, PET scanning, funktionel MRI, og lignende hjælpe til at afklare bevidsthedens natur?
• Hvilken rolle vil vort indre liv spille i den moderne videnskabs teorier?
• Er det muligt at forene vort syn på os selv som aktive ansvarlige repræsentanter med det anderledes perspektiv på selvet, som dukker frem fra erkendelsesvidenskab?
• Hvad ville underforståelsen af en sådan forening være for etik og den velordnede funktion i samfundet?
• Kan studiet af bevidsthed skaffe nogen klaring af indsigterne som er udledt af religiøse og dybsindige traditioner og vice versa?
• Skal videnskabens rammer udvides for at fange de væsentlige elementer ved bevidste fænomener, eller er mere traditionelle indfaldsvinkler nødvendige at arbejde med.
• At lette en dialog i et internationalt selskab af videnskabsmænd, studenter og forskere. Denne dialog vil blive karakteriseret af åbenhed, gensidig respekt, inkludering, integritet, synergi. Vi understøtter udviklingen af en international og tværfaglig videnskab om bevidsthed, som vil søge nye veje til at udtrykke og forstå forbindelsen mellem sind og materie gennem en mængde aktiviteter, som inkluderer internationale konferencer, Web-baseret information, og videnskabelige publikationer i The Journal of Consciousness Studies og andre steder.

Disse og relaterede spørgsmål stimulerer energisk debatten mellem fortalere af det, som nogle kalder de 'hårde' og 'bløde' indfaldsvinkler til studiet af mentale fænomener. På den yderst hårde side af debatten står de fortalere for kunstig intelligens, som hævder at bevidste menneskelige oplevelser blot er epifænomenale artefakter af nerveaktivitet, som kan forklares inden for det reduktive paradigme og vil uundgåeligt blive gentaget i computere. I den bløde ende af spektret af de løbende meninger er dualister, som vil hævde, at bevidsthedens essentielle natur ligger på den anden side af den menneskelige forståelse. Andre med forskellige engagementer til psykologi, psykiatri, humanisme, og kontemplativ praksis vil komme til det standpunkt, at videnskabens virkefelt skal udvides for at være i stand til at erobre bevidsthedens fænomen.